Solid viden er guld værd, og i logistikbranchen er pålidelige data i dén grad en del af opskriften på en sund bundlinje. Her kommer flådestyring og telematik – som er fællesbetegnelsen for elektronisk udstyr, der sender og modtager data om drift og fragt – ind i ligningen. Der kan nemlig være meget store besparelser at hente i driften, når du hele tiden har realtidsdata fra din flåde til rådighed.
Flådestyring før telematik krævede stort overblik og megen kommunikation med chaufførerne, men med elektronisk overvågning og intelligent flådestyringssoftware er det nemt at have en føling med alle de bevægelige dele, du finder i logistikbranchen.
Når du ved, præcis hvordan driften ser ud, har du naturligvis langt lettere ved at sætte ind med optimeringer, som giver bedre kørsel, gladere kunder og ikke mindst en sundere bundlinje. Et telematik-system har i mange tilfælde en tilbagebetalingstid, som i dén grad gør løsningen attraktiv – men det kommer naturligvis an på branche og brug.
I BESKO har vi indgående kendskab til branchen – og ikke mindst hvad der kan betale sig. Vi hjælper dig gerne i mål med et flådestyringssystem, der passer til lige netop dit behov.
Først og fremmest giver telematik mulighed for at drive en langt mere effektiv flådestyring af dine lastbiler.
Du kan overvåge nøgletal fra driften i realtid; lastbilen og trailerens aktuelle placering, temperaturen i køletraileren – og den aktuelle tilstand for køleenheden, dæktryk, døråbning, bremseovervågning, vedligeholdelse og diagnostik. Hermed kan du holde hånd i hanke med uforudsete såvel som forudsete hændelser i det daglige – og faktisk kan du fjernstyre en hel del af funktionerne.
Du kan med dine data i hånden også i langt højere grad planlægge værkstedsture, så de forstyrrer driften mindst muligt. Chaufføren er mindst lige så vigtig for driften som bil og trailer, og med et opkoblet tachograf har du mulighed for at have køre-hviletider og lignende med i dine disponeringer. Du kan også holde øje med, om din chauffør kører, hviler eller holder pause.
Med telematik har du mulighed for flådestyring i ordets egentlige forstand.
Der er også store fordele at hente for chaufføren i et godt telematiksystem, for det gør også livet bag rattet noget lettere. Du får en meget intelligent navigation, så tiden altid bliver brugt bedst muligt.
Med tachometeropkobling slipper din chauffør også for at forholde sig til alt for meget bøvl og bureaukrati. Telematikken aflæser og arkiverer selv dataene, og chaufføren bliver advaret, hvis kørslen kommer på kant med lovgivningen.
Endelig har du mulighed for at undersøge og optimere på kørselsadfærden. Det er måske ikke den feature, der vinder popularitetskonkurrencer blandt alle chauffører, men du får en god mulighed for præcist at bedømme kørselsmønstrene hos den enkelte. Måske ville nogen kunne trænge til at lette højre fod lidt – for både klimaet og bundlinjens skyld.
Har du hånd i hanke med det hele, har du også langt bedre mulighed for at give dine kunder en god og skarp oplevelse. Du kan blandt andet give dem et realistisk anslag på leveringstidspunkt, ligesom du har mulighed for at give dem en track & trace-service.
Ved at integrere et telematik modul til specifikke funktioner såsom ruteplanlægning, kan du optimere på jeres ruter, så de bliver mest mulige effektive. Et godt flådestyringssystem med et indbygget telematik logistik modul, kan hjælpe med at planlægge ruter ved at tage hensyn til faktorer som trafik, vejrforhold, køretøjsbegrænsninger, hviletider m.m
Med et flådestyring software får du samtidig adgang til en lang række data, der kan hjælpe med at forbedre både sikkerheden og vedligeholdelsen. Real-time diagnosticering og overvågning af f.eks. lastbilens tilstand giver mulighed for at opdage potentielle problemer, før de bliver alvorlige.
Denne information kan planlægges i overensstemmelse med chaufførens køre-hviletider, hvilket sikrer både driftseffektivitet og lovoverholdelse.
Med de forskellige overvågningsmuligheder kan du også sikre, at fragten er i god stand, når den når frem. Du får også mulighed for digital forsegling, og du kan verificere kølekædens intakthed eller på let vis dokumentere, at GDP-krav er overholdt, hvis du kører med medicin.
Med data fra et telematik modul kan du sikre, at dine chauffører følger de optimale ruter, hvilket ikke blot forbedrer effektiviteten, men også reducerer eventuel stress og byrde på chaufførerne. Telematik logistik muliggør desuden bedre kommunikation mellem chauffør, kontor og kunder, hvilket giver en gnidningsfri oplevelse i hele logistikprocessen.
I en verden, hvor transportsektoren står over for stigende krav til effektivitet og bæredygtighed, er flådestyring med telematik en afgørende løsning. Det sikrer, at du hele tiden er på forkant med teknologien og kan optimere din drift på både kort og lang sigt.
Tyske Idem Telematics er ledende på det europæiske marked for trailer-telematik, og det er langt fra tilfældigt. I efterhånden 25 år har virksomheden været på forkant med udviklingen, og det er produkter af meget høj kvalitet, som ruller af båndet i München. Eller ruller af båndet er nok så meget sagt, for det er i høj grad en solid software, der er kernen i Idem Telematics’ produkter.
Bevares, enheder og måleinstrumenter fejler absolut intet, og de er bestemt bygget til at tåle de tæsk, tilværelsen i den tunge del af transportsektoren giver. Men det er software, databrug og brugervenlighed, der har givet Idem Telematics førertrøjen på.
Det skal siges, at Idem Telematics er, lig med BESKO, en del af BPW Gruppen. Det betyder blandt andet, at vi har direkte adgang til den ekspertise, der ligger bag løsningerne.
Kontakt os, hvis du vil høre mere om flådestyring med idem telematics.