Vintertips til dig og din lastbil

Om vinteren er der flere ting du bør være opmærksom på ifm. kørsel. Frost og sne kommer ofte bag på os, og det er netop det, der kan give os lidt udfordringer i hverdagen.
Når frosten kommer, er det vigtigt at have godt lys på, viskerblade der kan fjerne sne og slud, et batteri der kan klare kulden og meget mere.

Her får du et par tips til nogle af de ting, der kan drille i kulden.

Lys i mørket

I vinterperioden er der brug for godt lys i mørket, som man kan regne med. Lyset giver dig sikkerhed, når du er på vejen. Når vinterperioden er over os, er det en god idé at tjekke, om dine lygter virker optimalt, og om du bruger de rigtige pærer. Hos BESKO ved vi, at velfungerende pærer er afgørende for sikkerheden. I det kolde vejr kan pærer blive mere skrøbelige og forringes, og derfor kan det være en god idé at skifte pærerne, selvom de virker. Slidte pærer kaster et væsentligt kortere og svagere lys end nye. Det er derfor vigtigt, at du tjekker pærerne, og skifter dem hvis det er nødvendigt.

Når du skifter dine pærer, så huske at skifte parvis. Ifølge vores eksperter, er det vigtigt, at du ikke kun skifter den ene pære. Ja, det er muligt, at du kommer ud for, at det kun er den ene forlygte som er sprunget. Huskereglen er, at pærerne skal skiftes i par.

Med OSRAM LED pærer får du en kvalitetspære, som giver dig et godt lys i den mørke tid. OSRAM LED pærer er en ny og innovativ form for belysning, som du kan købe på BESKOs webshop beskoonline.dk nemt og hurtigt.

Skal olien skiftes?

Det er altid vigtigt, at lastbilen har den rigtige motorolie. Men om vinteren er kulden med til at gøre olien tykkere, så jo koldere det er, jo tykkere er olien – især en tidlig kold vintermorgen. Det kan endda have den konsekvens, at dit køretøj har svært ved at starte og køre jævnt. Dit valg af motorolie kan have en afgørende betydning for brændstoføkonomien og vedligeholdelse af motoren.

Derfor har TOTAL udviklet deres TOTAL ANAC olieanalyse, som hjælper dig med at forlænge køretøjets levetid, ydeevne og omkostninger.

Med TOTAL ANAC olieanalyse får du både en olieanalyse, der giver dig en tilstandsrapport, og det bidrager med et værktøj, der med tiden nedbringer omkostninger til vedligeholdelse og drift via dens forslag til eventuelle forbedringer.

Du finder TOTAL ANAC olieanalysen på beskoonline.dk

Kan du holde varmen?

Har du tjek på lastbilens batteri her i de kolde måneder? Lastbilens batteri er vigtig at have med på din tjekliste. De kolde måneder er hårde for batteriet, da der bliver skruet ekstra godt op for varmen også under pauserne – batteriet bliver derfor belastet en del. Udfordringen ved batteriet er, at når temperaturen er lav udenfor, skal batteriet bruge flere kræfter til at starte motoren. Når du parkerer om natten, bruger varmeapparatet strøm til at holde kabinen varm. Konsekvensen er, at lastbilen kan have svært ved at starte igen.

AGM batterier fra VARTA sørger for, at holde dig varm hele natten uden at det påvirker motoren. Batteriet har længere cyklusliv sammenlignet med almindelige batterier. Find batteriet på vores webshop beskoonline.dk

Et godt udsyn

Det kan have konsekvenser for din og andres sikkerhed, hvis du ikke kan se ordentligt ud ad ruden. I vintermånederne skal isen nogle gange skrabes af ruden, og ruderne dugger ofte til. Du kan med fordel bruge aircondition om vinteren til at affugte og af dugge ruderne. Udover at det hjælper på de duggede ruder, når du tænder for din aircondition, så hjælper det også at aktivere den, så pakningerne ikke bliver utætte og sætter sig fast. Det anbefales, at du vedligeholder din aircondition løbende, så du kommer problemerne i forkøbet.

Du kan bl.a. bruge Klima Fresh fra LIQUI MOLY, som befrier luften for skimmelspore og bakterier og desinficerer ventilationskanalerne i løbet af 10 minutter. Når du bruger Klima Fresh får du et behageligt indeklima i lastbilen året rundt.
Se vores LIQUI MOLY produkter i vores webshop beskoonline.dk