Active Reverse Control fra BPW

Active Reverse Control – et styresystem til dine BPW aksler

Kender du det, at du skal bakke med en gylletrailer og der er ingen plads? Opgaven er næsten umulig, for der er ikke plads til at rette lastvogn og trailer op, så du kan bakke. Men det har de en løsning på hos VM Tarm!

Når du kører rundt i dejlige Danmark med f.eks. gylle, så ved du at pladsen til at manøvre med lastbil og trailer er trang. Det har Sune fra VM Tram fundet en løsning på. De har bygget en af deres nye trailere med BPW aksler og Active Reverse Control fra BPW, der gør det nemmere at bakke med de store tanke.

Vi har arbejdet med opbygning af trailere i mange år, og var blandt de første producenter, da man begyndte at flytte transporten af gylle til lastbiler og trailere. Vi videreudvikler løbende vores køretøjer, og en af de problemer vi ofte hørte var, at chaufførerne havde svært ved at finde plads til at bakke med de store gyllevogne,” fortæller Sune Boelskifte, Teknisk chef hos VM Tarm.

VM Tarm er en familieejet virksomhed, hvor der er fokus på kvalitet og kundetilpassede løsninger – og nu har de bygget en gylletrailer med BPW aksler og Active Reverse Control.

 

Fordele ved at vælge Active Reverse Control fra BPW

Der er flere fordele ved at vælge Active Reverse Control og BPW aksler:

  • Systemet gør det lettere at bakke
  • BPW-akslerne er lette, så du sparer vægt
  • Akslerne er mindre stive og lettere at manøvre

Det er første trailer, som vi har Active Reverse Control på. Vi har kørt test med systemet i ca. 6 måneder, og det fungerer bare,” fortæller Sune og fortsætter: ”Vi har samarbejdet med BESKO omkring opbygningen, og det er gennem dem, vi har fået Active Reverse Control fra BPW. Samtidig har vi haft mulighed for at trække på BESKOs Teknisk support i forbindelse med monteringen, og det er altid rart, når det er første gang, der skal prøves noget nyt.”

 

Et system, der gør det lettere at bakke

Med Active Reverse Control på BPW-akslerne, er det noget nemmere at bakke, hvor der ikke er meget plads. Ved de almindelige efterløbsaksler, skal du rette op for at bakke. Det er ikke nødvendigt med det nye system.

Gylletraileren har været ude og køre hos Martin Børsting Maskinstation med Casper Sørensen som primær kører i et lille halvt år. Han havde traileren ude og køre test med de nye systemer. ” Det er et godt tiltag de har lavet hos VM Tarm. Det gør det noget lettere at bakke, når man har været vandt til stive aksler,” fortæller Casper Sørensen fra Martin Børsting Maskinstation.

Når man går i gang med at bakke, skal den lige bruge 1 sekund til at indstille sig, og så fungerer det rigtig fint. Det er også fint med baksensoren hvis man nu køre et sted hvor der er noget på vejen, men den er følsom. Derfor er det også godt, at den kan slås fra, når jeg kører et sted hvor der er meget højt ukrudt, der går ind over vejen for det reagerer den også på.”

 

Skivebremser, der vejer mindre

VM Tarm har monteret TS2 skivebremser fra BPW på traileren – både for at spare vægt og fordi de har en lang levetid og holdbarhed.
Med TS2 får vi en skivebremse, der er let, samtidig med at den holder længe. Den er kompakt og er direkte forbundet med akselbjælken,” fortæller Sune.

Det unikke design sikrer, at kræfterne og momenterne på bremseklodsen er perfekt afbalanceret. Det giver en jævn bremseslitage, lang levetid for bremseklodserne og dermed lavere driftsomkostninger.

Ud over Active Reverse Control har VM Tarm sat lygter fra ERMAX og skærme fra HBN på traileren – alt sammen fra BESKO. Der er monteret en baksensor fra Wabco, der gør at traileren stopper, hvis man kommer for tæt på noget, når man bakker. Systemet er et selvstændigt system uafhængigt af Active Reverse Control, der kan monteres på større køretøjer for at undgå ulykker, når man bakker.

Hos BESKO tilbyder vi både Teknisk Support, hvor du får adgang til vores dygtige medarbejdere, der kan hjælpe dig i en travl hverdag, samt adgang til alle vores produkter indenfor opbyg. Du får en partner, hvor alt kan samles ét sted.

Se mere om Wabco baksensor her: https://www.youtube.com/watch?v=irfJsgPV7mc

Se hvordan Active Reverse Control fungerer

Indtil nu kunne mekaniske selvstyrende aksler kun være til hjælp, når køretøjet kørte fremad.
Det innovative hjælpestyringssystem fra BPW giver nu også styringsfunktionalitet - og dermed trailermanøvrerbarhed når du bakker. Køretøjet kan derfor manøvreres hurtigere og automatisk baglæns.