Slagnøgler, der er skabt til livet på lastbilværksteder, skal kunne holde til lidt af hvert og ikke mindst kunne levere en hel del moment. Det kan de heldigvis også, og hvor de tungeste opgaver før i tiden var forbeholdt trykluft, er mulighederne nu mange flere.
En akku-slagnøgle kan i dag fås så kraftig, at den fint kan løse de fleste opgaver, du stiller den. For de ikke-indviede dækker akku over den engelske betegnelse for genopladelige batterier.
Den store fordel ved akku-slagnøgler er den frihed, du får, når du ikke skal håndtere ledninger til el og trykluft. Du kan arbejde, hvor du vil, og ofte har du mulighed for at opnå en langt bedre ergonomi, end du kan med de kablede udgaver. Du får også ofte en forholdsvist lav vægt i værktøjet, så du og dine medarbejdere ikke slider jer selv unødigt.
Hvor det tidligere kunne knibe lidt med musklerne på en slagnøgle med batteri, får man i dag maskiner med imponerende højt moment – over 2700 Nm i løsrivningsmoment. Du kan derfor også sagtens bruge en akku-slagnøgle til hjulskift – også selvom boltene skulle have rustet lidt fast. Du skal bare vælge den rette maskine.
Der er heller ikke meget at sætte fingeren på i forhold til drift og vedligehold med akku-maskiner. Gamle dages børster i motoren og andre sliddele findes ikke længere, og køber du en kvalitetsmaskine, kan du regne med den i rigtig mange år.
Ulemperne ved en batteri-slagnøgle er – ja, mest batteriet og dets medfødte begrænsninger. Det skal jo oplades fra tid til anden, og levetiden bliver også dårligere med årene. Forvent en udskiftning efter en god håndfuld års brug, men du får mange arbejdstimer på de år, batteriet holder.
Amerikanske Milwaukee har fanskarer blandt fagfolk kloden over, og det forstår vi godt. Det karakteristiske røde værktøj er nemlig af en uovertruffen kvalitet, og en slagnøgle fra Milwaukee kan du udsætte for hårdt brug i årevis, uden at den svigter dig.
Milwaukee har efterhånden mere end 100 år på bagen, og i alle årene har der været en vis respekt for navnet. Milwaukee var leverandør til den amerikanske flåde under Anden Verdenskrig, og i årene efter er der kommet mange innovative værktøjsløsninger fra virksomheden. Det er dog først med skiftet til batteridrevne maskiner, at Milwaukee for alvor er blevet udbredt.
Milwaukees batterisystemer er forskellige, og slagnøglerne har derfor forskellige egenskaber.
Har du brug for flere kræfter, findes begge serier i en FUEL-variant, som i dén grad leverer varen. Den amerikanske virksomhed har en meget bred vifte af produkter, og vi står klar til at parre dig med den rette Milwaukee-slagnøgle til dit behov.
En slagnøgle på luft er stadig et oplagt valg i mange situationer – også selvom batteri-udgaverne er blevet så gode. Har du allerede trykluft i værkstedet, får du nemlig en kraftig, billig og slidstærk slagnøgle, som har en meget lav egenvægt.
Ulemperne ved trykluft er luftkablet, vedligeholdelsen af din kompressor og ikke mindst den øgede støj, værktøjet typisk har.
Som regel giver trykluft bedst mening de steder, hvor du bruger slagnøgle til hjulskift.
I BESKO har vi årtiers erfaring med værktøj til tungvognssektoren, og vi kan rådgive dig i retning af den eller de slagnøgler, som vil gøre dit liv lettere.
Kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.