Pollenfilter, kabinefilter eller kabineluftfilter. Kært barn har mange navne, og du bør virkelig have dit pollenfilter kært. Hvor ren luft i kabinen naturligvis er rart at have i en personbil, hører det til nødvendighederne i kabinen på lastbil – for både komfortens og sikkerhedens skyld.
De mange timer brugt bag rattet og tilværelsen i den tunge trafik – som udleder partikler og gasser omkring lastbilen – gør det nemlig ekstra vigtigt, at du altid får frisk, ren luft i kabinen. Er du allergiker, er det naturligvis kun endnu vigtigere. Et slidt og tilstoppet filter betyder nemlig, at den rene luft får sværere adgang til kabinen, mens partiklerne får lettere ved at komme ind.
Et pollenfilter er værnet mellem dig og sodpartikler, udstødningsgasser, bremsestøv, mikroplast og naturligvis pollen – og bakterier og vira, hvis dit filter er fintmasket nok.
Et kabineluftfilter er en sliddel, som skal skiftes med jævne mellemrum – og vi mener udskiftes, ikke rengøres. Filteret er heldigvis ikke dyrt, og i de fleste typer af lastbiler er arbejdet bestemt også overkommeligt. Derfor giver det god mening at skifte det med jævne mellemrum.
Et godt kabinefilter fjerner uønskede elementer i luften, mens det tillader et godt luft-flow og ikke dræner for megen energi. Heldigvis findes der nogle meget solide bud på markedet, og i BESKO forhandler vi Hengst pollenfiltre, som vi mener er klart det bedste.
Der er naturligvis stor forskel på brug og slid, men en tommelfingerregel siger, at du som minimum bør skifte filteret en gang om året – og at allergikere bør skifte inden pollensæsonen i forsommeren. Der er dog mange faktorer, som øger sliddet på filteret, og kører du meget på byggepladser eller på støvede veje, bør du skifte filteret 2-4 gange om året.
Det kan også ske, at dit filter er blevet udsat for vand eller olie, hvilket markant nedsætter dets filtreringsevner. Endelig kan der naturligvis også være opstået skader i forbindelse med brug eller installation, som også forkorter filtrets levetid.
Medmindre at filteret fejler noget akut, anbefaler vi, at du får skiftet filter i forbindelse med service. Det er som sagt en mindre operation, som det bedst kan betale sig at pulje sammen med andre opgaver. Er du fiks på fingrene, og sidder filteret et fordelagtigt sted i din lastbil, kan du sagtens gøre det selv. Følg altid lastbilens instruktionsbog.
Hvis dine filtre er slidte eller stoppet til, finder du nok hurtigt ud af det. Ofte får du nemlig et vink med en vognstang, og der er flere indikatorer på, at en udskiftning er oppe over. Nemlig:
Disse er hver især – og tilsammen – tegn på, at dit filter synger på sidste vers.
Pollenfiltre findes i flere varianter, som filtrerer forskelligt. Nemlig et klassisk kabineluftfilter, et med aktivt kul og et elektrostatisk, som ioniserer partikler og filtrerer dem effektivt gennem hele levetiden.
Er du i tvivl om, hvilket filter passer dit behov bedst, er du naturligvis velkommen til at kontakte os for uvildig rådgivning. Vi kan dog afsløre, at vi sandsynligvis råder dig til det bedste filter – simpelthen fordi besparelsen er minimal i forhold til effekten.
I BESKO har vi årtiers erfaring med ren luft til de danske kabiner, og vi forhandler i dag kun pollenfiltre fra tyske Hengst. Hengst har siden 1958 produceret filtre til olie, brændstof og selvfølgelig luft, og vi oplever, at kvaliteten generelt overgår, hvad vi ellers ser.
Den tyske filterproducent er ekstremt innovativ, og Hengst har et stort fokus på løsninger, som gør tingene på mere effektiv og bæredygtig vis. Både i fremstillingsfasen såvel som i brug. Med et Hengst pollenfilter får du længere produktlevetid, mindre ressourceforbrug og slid på ventilator og ikke mindst bedre luftkvalitet i kabinen.
Der findes naturligvis andre producenter, men vi er gennem årene nået frem til, at vi ikke finder en bedre leverandør, når vi kigger på pris, løsninger og især kvalitet. Samme tilgang har vi, når det kommer til at udvælge leverandører til alt, hvad der hedder lastvognsreservedele og trailerreservedele.
Kontakt os, hvis du har ønsker eller spørgsmål til dit næste kabineluftfilter.