LS Intertank i Taulov har investeret i 240 BPW aksler med AirSave – en beslutning der gør hverdagen nemmere for chaufførerne og værkstedet.
Du kender det sikkert godt. Du bør tjekke dæktrykket, inden du kører afsted med din trailer, men det er kedeligt arbejde. Og betyder det egentlig så meget?
”BPW AirSave er simpelt og genialt, og det gør arbejdet for vores chauffører,” fortæller Leif Sørensen, indehaver af LS Intertank og fortsætter; ”Et nedbrud pga. et sprængt dæk er dyrt, og det koster hurtigt omkring 1.000 Euro, hvis et hjul skal skiftes på motorvejen. Derudover kommer den nedetid, hvor køretøjet holder stille. Det er AirSave med til at forhindre, fordi systemet måler og regulerer dæktrykket automatisk. Ud over nedbrud, så sørger systemet for, at vi kører med det rigtige dæktryk – og så sparer vi på både dækslid og CO2”.
AirSave måler og regulerer dæktrykket kontinuerligt og automatisk, hvilket er vigtigt, da det er de små forskelle i dæktrykket, som har indflydelse på omkostningerne og øger CO2 udslippet.
Det er et miljøvenligt dæksystem udviklet af speditører og chauffører, som hjælper vognmandsbranchen med at spare på dækkene og reducere brændstofs forbruget og CO2 udslippet.
”Systemet er nemt at forstå. Det pumper luft i dækket, når det mangler, og reducerer slid. Det er ligesom med en cykel – er der ikke nok luft i dækket, er det træls at køre med, og det slider mere på dækket. I dag har vi kørt ca. 2,8 millioner km med AirSave – og det virker bare” fortæller Leif.
Med BPW AirSave bliver dit køretøjs dæktryk reguleret automatisk.
* Som følge af brændstof- og dækbesparelser baseret på en 3-akslet trailer ved kilometertal på 120.000 km pr. år og en gennemsnitlig trykafvigelse på 10 %.
Se din besparelse her: https://www.bpw.de/en/products/amortisation-calculator-airsave
LS Intertank startede tilbage i 1952, og er en familieejet virksomhed. I dag ejes firmaet af Leif og Nicolai Sørensen, der er 2. og 3. generation i firmaet.
”Jeg har altid haft fart på, og set fremad. Udviklingen går hurtigt, men alligevel er nogle af vores tanktrailere over 30 år gamle – og de holder endnu,” fortæller Leif med et glimt i øjet. Leif har været inde over hvilke aksler og affjedringssystemer der benyttes de sidste 40 år, og han er ikke i tvivl om, hvad han vil vælge.
”BPW aksler med indpresning 0. Vi har omkring 400 trailere, og ca. 80 % kører med BPW. Der er jo sket en stor udvikling, og det handler om innovative løsninger og et godt partnerskab. Bremsesystemer er en af de ting, der har udviklet sig, og i dag kører vi med skivebremser fra BPW – de virker bedre, og de bremser bare i forhold til ældre systemer”.
LS Intertank investerer i deres tanktrailere, så de er klar til fremtiden.
De har bl.a. smartbox fra Wabco på flere af deres tanktrailere, der viser vægten, der køres med.
”I Norge må man f.eks. køre med mindre end i Sverige, så det er smart at boxen viser, hvor meget man kører med, så man kan komme igennem kontroller uden problemer ved grænsen”, fortæller Leif.
Det er ikke kun i tanktrailerne, der investeres. Der er også investeret i et rengøringssystem, hvor de selv rengør tankene, så de er klar, når kunderne skal bruge dem.