Arbejder du med typegodkendelser?

Hvis du arbejder med typegodkendelser, så ved du, at processen kan være lang. Det tager tid, og kræver dokumentation. Det ved de om nogen hos Dalbo, der arbejder med typegodkendelser af deres jordbearbejdningsmaskiner.

Solen er på vej op. Det er en kølig efterårsmorgen. Duggen ligger hen over marken, som Paul Møller, udviklingschef fra Dalbo står og ser ud over. Paul har siden 2019 været i gang med at få typegodkendelse på deres Dalbo Minimax og PowerRoll jordbearbejdningsmaskiner. Det er en proces, der tager tid.

Bremsekrav til nye EU-Typegodkendte traktorer og påhængskøretøjer

”Vi startede med at kontakte Tüv angående den nye typegodkendelse, der kræver et 2-kreds bremsesystem med luft på de store køretøjer. Vi eksporterer en del af vores maskiner, og i både Tyskland, Østrig og Holland er det udbredt at køre med luft – og vi vil gerne have godkendelserne i orden,” fortæller Paul og fortsætter: ”Det sværeste er, at få bremserne godkendt. Der kommer 2 ingeniører, der tester det letteste og tungeste køretøj i hver Nav-gruppe”.

Det tager ca. 2 år at få et køretøj typegodkendt. Over de 2 år er Dalbo allerede i gang med at udvikle nye tiltag, som så skal godkendes. Det er altså en løbende proces, og det kræver planlægning og hårdt arbejde. De enkelte EU lande beslutter selv, hvornår de nye godkendelser træder i kraft. Derfor kan et køretøj godt være typegodkendt til de nye regler, selvom det endnu ikke er gældende i det enkelte land.

”Der er mange ting man skal tage højde for, når det gælder typegodkendelser. Bremserne skal testes, og der laves 6 test – 2 på hver forskellig nav – mindste, mellem og størst. Når der skal køres test kræver det også, at det ikke regner – og det er ikke altid nemt med det danske vejr,” fortæller Paul med et smil.

God hjælp fra Teknisk Support

Når et køretøj skal typegodkendes, kræver det, at der laves en bremseberegning. BESKO Teknisk Support har hjulpet Dalbo med, at lave bremseberegningerne, som Dalbo herefter sender til Tüv. Teknisk Support laver en reaktionstidstest på bremserne, hvor der må være en maks forsinkelse på 0,44 sek. Det har været muligt for BESKO Teknisk Support at hjælpe med beregningerne da der er benyttet komponenter fra Wabco, der er handlet via BESKO.

”Vi kan altid ringe til BESKO Teknisk Support og få hjælp – også når det gælder beregninger. De har hjulpet os med, hvilken BPW aksel, der passede bedst til de ønsker, vi havde. Det var også i samarbejde med BESKO Teknisk Support, at vi fandt ud af, at vi ikke skal bruge for meget fleksibel slange, da det påvirker bremserne i reaktionstidstest,” fortæller Paul.

Over 20 års samarbejde
Hos Dalbo har de monteret stubaksler fra BPW på deres Minimax og PowerRoll.

”Typegodkendelsen har været nemmere at få igennem med BPW akslerne, fordi alle udregningerne er sendt til Tüv på forhånd. Akslerne får vi leveret færdige, så de skal bare monteres, når de bliver leveret,” fortæller Paul.

Dalbo har samarbejdet med BESKO i over 20 år, og der er lavet fire større typegodkendelser i samarbejde med Dalbo, BESKO og BPW.

”Vi er jo en landbrugsvirksomhed, der har eksisteret siden 1897 og samarbejde har altid været vigtigt. Dalbo startede som Bindeballe Smedie, men ændrede navn i 1963 til Dalbo, og i dag har vi over 90 medarbejdere,” fortæller Paul.

”Vi er glade for samarbejdet, og det betyder meget, at vi kan hjælpe vores kunder – både når det drejer sig om at finde den rigtige BPW aksel til opgaven, men også når det gælder hjælp til beregninger til typegodkendelser,” fortæller Ulrik Gejl Møller, Salgschef OE opbyg hos BESKO.

Ud over BPW aksler har Dalbo sat lygter og reflekser fra ERMAX og luft fra Wabco på deres Minimax og PowerRoll – alt sammen fra BESKO.

Hos BESKO tilbyder vi både Teknisk Support, hvor du får adgang til vores dygtige medarbejdere, der kan hjælpe dig i en travl hverdag, samt adgang til alle vores produkter indenfor opbyg. Du får en partner, hvor alt kan samles ét sted.

Ses vi til Agromek?

Dalbo har været med til Agromek siden de første gang slog dørene op i 1975, og i år er de selvfølgelig med igen.

På Agromek finder du Dalbo på stand X1110. Her kan du se deres Powerchain 800, der er installeret med BPW nav.

På Agromek finder du også BESKO og BPW på stand H6012