60 deltagere til event på BESKO Akademi omkring Cyber Security og TPMS

 Over 60 deltagere fra hele landet deltog, da BESKO Akademi afholdt event omkring Cyber Security i samarbejde med Knorr-Bremse, WabcoWürth og Alcar. Her var der mulighed for at få et indblik i regulativ R155 og R156, og hvad det betyder for den tunge sektor.

 ”Velkommen. Det er dejligt at se så mange til vores event omkring Cyber Security og TPMS” startede Michael Jensen, Teknisk Chef i BESKO Teknisk support og fortsatte; ”Cyber Security træder i kraft d. 1. juli 2024, og det kommer til at berøre den tunge branche”.

R155 og R156 kræver, at køretøjsfabrikanten implementerer foranstaltninger for tunge køretøjer, hvis de er udstyret med mindst én elektronisk styreenhed. Med Secure Gateway forventes det, at du ikke kan komme ind i køretøjerne, før du har en ny autorisation fra køretøjsproducenten samt muligvis nyt hardware og software.
Samtidig kommer der skærpede krav til hvordan PIN-koder og log-in opbevares.

”Regulativerne omhandler adgangskontrol, datakryptering og overvågning af systemaktiviteter, og det påvirker den måde, som vores kunder arbejder med diagnose i dag,” fortæller Kim Jepsen, Direktør for BESKO. ”Vi havde WabcoWürth og Knorr-Bremse med i dag, så de kunne fortælle vores kunder om de løsningsmuligheder de har, for at de kan være klar til de nye regulativer træder i kraft”.

Læs også: Transport og cybersikkerhed: Er du rustet til regulativerne?

Fra Knorr-Bremse fortalte Mikael Qvarfordh og Moritz Jurschitzka, der bl.a. er Ansvarlige for diagnose, om Cyber Security i forbindelse med trailere, og hvordan det påvirker vores kunders hverdag fra d. 1. juli 2024.

Mikael og Moritz kom ind på hvordan indførelsen af R155 – Cyber Security Management System (CSMS) og R156 – Software Update Management System (SUMS) vil påvirke industrien for tunge køretøjer, og hvordan Knorr-Bremse kan hjælpe med at løse de udfordringer, der opstår ved indførelsen af forordningerne.

Derudover deltog Carlos Linares og Jacek Iwanicki fra WabcoWürth, der fortalte om Secure Gateway og hvordan det påvirker adgangen til lastbilen i forbindelse med reparationer, når loven træder i kraft d. 1. juli 2024. WABCOWÜRTH vil med sin innovative Security Gateway Portal-løsning gøre det nemmere for værksteder for erhvervskøretøjer at overholde regulativerne.

Ét værktøj med mange muligheder

Fra 2024 trådte UN ECE R141 i kraft. Det er en forordning, der gælder for alle nye køretøjsregistreringer.

”Meningen med forordningen er at skabe mere trafiksikkerhed og mindre CO2 udslip ved at de tunge køretøjer kører med korrekt dæktryk. Det skal hjælpe med at reducere brændstof- og dækforbruget og hjælpe, så vi undgår ulykker,” fortæller Kim Jepsen og fortsætter; ”Der findes et hav af forskellige TPMS sensorer, men med et samarbejde med Alcar, kan vi tilbyde én sensor, der passer til alle”.

Alcar HD er 100 % universal og er programmérbar til alle køretøjer, og så kan den monteres på alle hjulstørrelser fra 17,5” – 22,5”.

Montering sker direkte på hjulet ved hjælp af et fleksibelt spændebånd, der er specielt udviklet til at kunne modstå ekstreme belastninger.

Med Alcar Sensorer til Heavy Duty får du:

  • Præcis dæktryksovervågning
  • Temperaturmåling
  • Lang batterilevetid
  • En robust konstruktion

Står du og skal investere i nyt diagnoseudstyr? Eller vil du høre mere om Alcar HD Sensorer?
Kontakt BESKO Teknisk support