Markeringslygter

Synlighed er lig med sikkerhed, og der er god grund til, at der findes klare regler om markeringslygter til lastbil. Er din lastbil over seks meter, er det nemlig lovpligtigt, at dine fremadvendte markeringslygter er synlige på 300 meters afstand – og det samme gælder for dine sidemarkeringslygter.

Markeringslygter på trailer og lastbil lever en udsat tilværelse, og derfor bør du kun vælge kvalitetsprodukter til opgaven. Det gør vi i hvert fald, og vores markeringslygter er udvalgt med lang levetid for øje.

Vi forhandler klart flest LED-markeringslygter, for her får du alle teknologiens fordele med lang levetid, god synlighed og et lavt energiforbrug.
Vi fører et fint udvalg af løsninger med både klassiske slingrelygter på arm eller positionslygter monteret helt inde ved traileren – og så har vi årtiers erfaring på feltet, som vi gerne deler af ud af.

Ring eller skriv til vores dygtige medarbejdere, hvis du vil sikre synligheden på din lastbil.

sidemarkeringslygte
Trailerreservedele

Afdæk dit behov, inden du køber

Markeringslygternes vigtigste opgave er at kommunikere til dine medtrafikanter. De skal vise, at her kommer der et stort køretøj, de skal gerne give et omrids af lastbilen og trailer, og så indikerer de naturligvis kørselsretningen, så det lynhurtigt kan afkodes i farten.

Herefter er der forskellige løsninger og modeller som alle har deres fordele og ulemper. Vælger du en model, som stikker lidt ud fra traileren, er det en god idé at købe en model i gummi, som kan tåle at gå på et hjørne eller lignende. Du bør også have den korrekte højre- eller venstrevariant, og eventuelle styresystemer, i mente, når det er tid til en ny markeringslygte eller to.

Kig gerne grundigt på kvalitet og montagemulighederne, inden du bestemmer dig, for besparelsen ved et billigt produkt kan hurtigt fordampe i reparationer og spildte mekanikertimer. Endelig kan det være en god idé at overveje et egentligt system, som styrer og overvåger al din belysning.

Vi rådgiver dig gerne loyalt i forhold til dine behov.

Markeringslygter fra Ermax

Danske Ermax er en del af BPW Gruppen, og det samme er vi. Var det ikke tilfældet, havde vi ført Ermax’ belysning med største fornøjelse alligevel, for her er virkelig tale om en producent, som leverer innovative produkter på et tårnhøjt niveau. Ermax-logoet er i sig selv et kvalitetsstempel, for produkterne er grundigt testet til tilværelsen på landevejene, og de kan tåle, hvad de bliver udsat for af stød, temperaturer, vand og vibrationer.

Ermax-lygterne kan både monteres enkeltvis og forbindes med et system, som også kan overvåge dine markeringslygter i realtid – og dermed give en advarsel, hvis der er gået en pære. Montagen er også i den lettere ende, og vi vil i rigtig mange tilfælde anbefale en Ermax-løsning. Især hvis du har behovet for et modulært system.

Der vil naturligvis også være situationer, hvor vi vil anbefale en anden løsning eller producent, for vi vil aldrig rådgive dig til at skyde gråspurve med kanoner. Vi kan dog garantere, at en LED-markeringslygte, Ermax eller ej, altid er i orden, når du køber den af os.

Reservedele og tilbehør

Brug BESKO, når du skal bruge belysning

Vi har i efterhånden fire årtier holdt den tunge del af logistikbranchen på landevejene, og vi har et indgående kendskab til branchens behov og markedets produkter. De erfaringer deler vi gerne ud af, og du er altid velkommen til en uforpligtende samtale med en af vores dygtige medarbejdere, hvis du vil have afdækket et behov – eller afklaret et spørgsmål.

Vi er en del af BPW Gruppen, som i mere end 125 år har ført an i branchen, når det kommer til innovative løsninger. BPW startede med at producere aksler, og i dag er BPW Gruppen en paraply med virksomheder, der leverer en bred vifte af produkter og løsninger til lastbilindustrien.

BPW Gruppens virksomheder er kendetegnet ved at levere høj kvalitet og innovative produkter, og ved at være en del af BPW-familien har vi adgang til ekspertise såvel som produkter ud over det sædvanlige.

Kontakt os, hvis du vil have adgang, ekspertise eller produkter i særklasse – BPW eller ej. Vi sidder klar ved telefoner og indbakke – hvis du da ikke vil forbi vores fysiske beliggenheder. Du finder os langs motorvejen i Padborg, Kolding, Odense, Greve, Herning, Aalborg og Aarhus.

Ansættelse-hos-Besko