Vi søger en intern salgsmedarbejder i
BESKO Greve

Brænder du for at give god service, rådgivning og salg af reservedele til den tunge transportsektor? – Kan du sælge via telefonen, arbejde struktureret og hjælpe vores kunder med online bestillinger, så er det måske lige dig, vi søger som intern salgsmedarbejder i vores afdeling i Greve. Her bliver du en del af en virksomhed i vækst, hvor du får erfarne og hjælpsomme kolleger samt masser af kundekontakt.

Til vores afdeling i Greve søger vi en serviceminded intern salgsmedarbejder med kendskab til reservedele indenfor det tunge segment, herunder lastbiler, påhængs- og sættevogne samt busser. Du bliver en del af et godt team med kompetente og engagerede kollegaer.

Du brænder for at arbejde med salg og har kunderne i fokus. Du har formodentligt en baggrund som mekaniker, reservedelsekspedient eller lignende, og du har flair for teknik.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Dynamics AX som ERP system.

Hos os får du en hverdag, hvor du er tæt på kunderne. Du er en af de personer, der er med til at servicere og rådgive dem – både over telefonen og i butikken.

Som person sætter du en ære i at gøre et godt stykke arbejde og øge salget. Du forstår at samarbejde, og har en god forretningsforståelse. Du har en positiv tilgang til opgaverne, et godt humør, og har lyst til at engagere dig i virksomhedens fremtid og udvikling.

Dine opgaver:
– Servicering af kunder
– Ekspedition i butikken
– Ordrehåndtering og vejledning ifm. BeskoOnline
– Salg af reservedele
– Kundepleje
– Varemodtagelse, påpladslægning af varer samt pakning af ordrer

Som en af landets førende inden for branchen, byder jobbet som intern salgsmedarbejder naturligvis også på gode personlige udviklingsmuligheder. Du er garanteret samarbejde og sparring med en faglig stærk organisation, hvor der er højt til loftet.

Der tilbydes løn og ansættelsesvilkår, der modsvarer dine kvalifikationer.

Er du interesseret?

Kan du se dig selv i ovennævnte stilling, og finder du jobbet interessant, så send en ansøgning med CV til afdelingsleder Kim Ellgaard på job@besko.dk mærket “Intern sælger, Greve” i emnefeltet. Send din ansøgning hurtigst muligt, da der løbende vil blive indkaldt til samtaler..

Ansættelsesstart hurtigst muligt.

BESKO A/S er en af de førende leverandører af reservedele og tilbehør til lastbiler, busser, påhængs- og sættevogne. I virksomhedens 7 danske afdelinger lagerføres stort set alt inden for reservedele og tilbehør. BESKO er grundlagt i 1987, og er i dag ejet af BPW Bergische Achsen Wiehl Kommanditgesellschaft, som er Europas førende producent af aksler til påhængskøretøjer og beskæftiger ca. 5.500 medarbejdere globalt. BPW er en virksomhed, der står for høj kvalitet og innovation – og med et brand, som i 2017 blev kåret som det mest kendte i Europa inden for forretningsområdet.