Indkøber til vores hovedkontor i BESKO Brabrand

Som Indkøber hos BESKO bliver du en del af et godt team, der er med til at sikre, at BESKO står som markedets stærkeste udbyder af reservedele til den tunge transportsektor.

Din hverdag som indkøber i BESKO, vil bestå af arbejdsopgaver indenfor disponering og indkøb af varer til lager.

Du vil sidde med opfølgning på forespørgsler og opgaver fra både leverandører og kollegaer, og det er derfor vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og kan holde hovedet koldt, når det går stærkt, samtidig med at du er serviceminded.

Vi har en uformel omgangstone, og du vil komme til at arbejde tæt sammen med den øvrige organisation heriblandt salg, logistik og product management.

Af arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Daglig disponering af varer
  • Opfølgning på forespørgsler, opgaver og deadlines for at sikre rettidig levering
  • Vareoprettelse, prisopdateringer og vedligehold af stamdata
  • Leverandørudvikling i samarbejde product management
  • Deltagelse i effektivisering af indkøbs- og logistikprocesser
  • Løbende oprydning af slowmovers
  • Support af Business Development og Marketing ifm. kampagner
  • Deltagelse på afdelingsmøder

Kvalifikationer:

  • Erfaring med indkøb og varedisponering.
  • Du kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • Du har kendskab til ERP-systemer og Microsoft Office-pakken

Dine personlige egenskaber:

  • Proaktiv og løsningsorienteret
  • Teamplayer med gode samarbejdsevner
  • Fleksibel og god til at håndtere forandringer
  • Ambitiøs med drive og engagement

Som person formår du at skabe relationer på alle niveauer – internt i organisationen, samt på leverandørsiden. Du har en positiv tilgang til opgaverne, et godt humør, og har lyst til at engagere dig i virksomhedens fremtid og udvikling.
Du skal kunne begå dig på dansk og engelsk på forhandlingsniveau.

Vi tilbyder en stilling i en dynamisk virksomhed, som er i vækst og udvikling, hvor du får mulighed for at præge din egen arbejdsdag og udvikle dine kompetencer inden for indkøb.

Du har minimum tre års erfaring fra en lignende stilling i indkøb eller administration. Det er ikke et krav, at du har brancheerfaring.
Der tilbydes løn og ansættelsesvilkår, der modsvarer dine kvalifikationer.

Er du interesseret?

Kan du se dig selv i ovennævnte stilling, og finder du jobbet interessant, så send en ansøgning med CV til Indkøbschef, Jesper Lorentzen. på job@besko.dk mærket “Indkøber, Brabrand” i emnefeltet. Send din ansøgning hurtigst muligt dog senest d. 26. maj 2024, da der løbende vil blive indkaldt til samtaler.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

 

Hos BESKO er fleksibilitet og kundetilpassede løsninger nogle af de nøgleord, der danner grundlaget for at kunne tilbyde kunderne de mest optimale løsninger. BESKOs medarbejderteam har over 35 års erfaring og et stort branchekendskab til de særlige forhold, der gælder inden for den tunge transportsektor. Som et ekstra ben i forretningen ønsker BESKO at udvikle reservedelssalget til landbrugssegmentet. 

 BESKO stræber hver dag efter at leve op til målsætningen om at tilbyde kunden et professionelt og udviklende samarbejde med konstant fokus på, hvilke løsninger BPW-koncernen, som helhed kan levere til kunden.

 BESKO er ejet af BPW Bergische Achsen KG, som er Europas førende producent af aksler til påhængskøretøjer, og i 2023 har fejret sit 125-års jubilæum. BPW beskæftiger på verdensplan knap 7.000 medarbejdere, og den samlede omsætning i gruppen var i 2023 ca. 1.731 mio. Euro.