Sporing til den tunge sektor

Sporing til den tunge sektor
 
Haweka Axis 4000 er den seneste udvikling på markedet for udmåling af busser, lastbiler og trailere. 
 
BESKO tilbyder i samarbejde med STENHØJ den smarte Haweka Axix 4000, der er et system der udmåler alle køretøjets hjulvinkler hurtigere og mere præcist, end der er set før med laser-baserede systemer. Haweka Axix 4000 er et mobilt system, så det kan flyttes mellem arbejdsstationer.
 
Derudover kan Axis 4000 udvides til også at kunne udmåle chassis-rammen på køretøjet samt til radar- og kamerakalibrering.
Udmåling sker uden at skulle løfte køretøjets aksler – dette sparer tid og giver den bedst mulige udmåling, da undervognen udmåles direkte som den kommer fra vejen uden risiko for vridninger i bøsninger, dæk og lignende.
 
Hver aksel og hjulvinkel kan udmåles individuelt, eller alle køretøjets aksler og vinkler kan udmåles sammen. På denne måde kan der hurtigt justeres, hvis der er blevet udskiftet en enkelt styretøjskomponent, men også laves en komplet udmåling af alle køretøjets vinkler, hvis kunden ønsker det.
 
Alt udmåling foregår med real-time visning af værdierne på udmålerens PC, og køres systemet på en bærbar PC eller udvides med en tablet, kan denne evt. medbringes ned i en grav, så operatøren altid kan følge med i, hvor meget der skal justeres.
 
Efter endt udmåling kan alt dokumentation for køretøjets hjulstillinger før og efter justering samles i en rapport og printes. Systemet udmåler alle køretøjets hjulvinkler som total toe, single toe, styrehusets midterposition, caster, camber, KPI, løbsvinkel, max. styreudslag samt akselforskydning, hurtigere og mere præcist end det er set før med laser-baserede 
systemer.
 
Fordele ved Haweka Axis 4000
- Kamerabaseret udmåling
- Behøver ikke et plant gulv – kan tage højde for evt. skævhed
- Let brugerinterface der guider dig igennem udmålingen
- Mulighed for chassis-udmåling uden at skulle afmontere noget på chassiset